2: Corona Bar

Bedste bar: Corona Bar på Eriikinkatu
Runner-up: Beetroot på Iso Roobertinkatu og Torni-baren i Eriikinkatu

Aki Kaurismäki er en verdensberømt instruktør i Cannes-genren. Sammen med sin bror Mika har han skabt den perfekte Kaurismäki-kulisse, Corona Bar. Alle Kaurismäki film er temmelig stille og mystiske og Corona Bar er bestemt også mystisk. Ifølge finnerne bruger Aki gæsterne i baren som inspiration til sine film.

Der findes ti billiardborde og på anlægget kører enten Nick Cave, New Order eller Jeff Buckley. Udover øl kan man få serveret de smækreste tunge toast med pickles til 2€. Første dag jeg var der, spillede Aki Kaurismäki selvfølgelig ved bord 1. Derudover kommer alle finner, der vil være noget, også forbi baren (desværre bliver man nødt til at have en finne med for at kunne spotte en finsk kendis).

Det er svært at forklare hvad, Corona Bar kan. Men prøv at forestille dig den bedste David Lynch bar, hvor væggene er giftigt blå. Stemningen er mystisk men ikke ubehagelig. Musikken er fantastisk er billiardbordene er virkelig gode.

Har man været på Corona Bar, har man næsten været med i en Kaurismäki-film...

1: Mannerheim Museo

nu er væggene igen grå og rejsetasken er fremme. Til alle som er interesserede kommer der her over dagene en liste over ting man skal gøre hvis man kommer til Helsinki.

Bedste Museum: Mannerheim Museo

Man forstår ikke rigtig finsk historie and politik inden man besøger Mannerheim museet. Mannerheim var Finlands første og eneste feltmarskal og ledte de finske tropper under uafhængigheden/borgerkrigen i 1917 og under vinterkrigene mod Sovjetterne. Han er derfor Finlands landsfader og en rigtig supermand.

Som barn lærte han syv sprog: finsk, svensk, russisk, engelsk, fransk, tysk og portugisisk. Da Finland var russisk i sin tid blev han officer for russerne og udstationeret i Polen. Derefter tog han på rekognoseringstur gennem hele Asien på hesteryg, skød menneskeædende tigre i Nepal, mødte Hitler personligt, blev venner med kunstneren Akseli Gallen-Kallela, tævede russerne i de mørke finske skove. Alt i alt var han alt det, som Earnest Hemmingway ønskede at være.

Mannerheims museum er hans hjem. Fyldt med alle mulige trofæer og gaver fra hele verden. Det er et lille og hyggeligt hus ved havnen i Helsinki, og fordi det er hans hjemmed alt interiør får man et meget bedre indtryk af manden og hans samtid. Bl.a. er hans værelse det mest aksetiske hvor der kun er en telefon, et vindue mod havnen, og en feltseng (!). Man er vel soldat...

Kommer du til Helsinki, er det bare at se det...

stasi vs. udstoppede fugle

December har indtil videre været lidt skuffende. Her er 5 grader og ingen sne. Jeg er i en af de højest beliggende hovedstæder i verden, her er mørkt klokken 15-9 men der kommer ingen sne. Så jeg venter utålmodigt på at havet skal fryse til is...

I mellemtiden har jeg haft Mads (højre) og Rasmus (venstre) fra København på besøg, hvilket var virkelig fedt. Billedet er taget i lejligheden ved spisebordet og det vågne øje vil se hovedet på en udstoppet fugl. Min lejlighed er funktionelt, varmt, og badeværelset er skønt. Men det var samtidig også lidt nedtrykkende.

En lampe i loftet udsender helt særlige lysbølger, der er rigtig ubehagelige. Jeg kalder den stasi-lampen. For at modvirke stasi-lampen, købte jeg hurtigt dens modstykke: en firarmet kæmpelampe med udstoppede fugle. Jeg kalder fuglene Eino og Aino, og lampens bløde orange lys fjerner helt fornemmelsen af rummets firkantede grå vægge. Dejligt :) Måske har halvandet år i Dansk Arkitektur Center alligevel haft en æstetisk effekt på mig...

Fremtidig adresse: Chelsea/Pimlico

En god nyhed kommer sjældent alene. Efter at computeren og mit VISA-kort kom hjem. Fik Emelie og jeg også lejlighed i London. Sidste gang jeg var der bød vi ind på en lejlighed i nærheden af Sloane Square. For det første er det en rigtig lejlighed med eget bad og køkken. Futonen i stuen har en eller anden mystisk sammenhæng med arkitekten Norman Foster, hvilket selvfølgelig lejligheden for mig. Problemet var bare at en amerikaner kom før os. Rrrrrrrr. Men i weekenden fandt vi ud af at amerikaneren var hoppet fra. Yessss. Måske har Emelie hældt ham i Themsen...

I hvert fald, nu tager jeg til London på onsdag til vores nye lejlighed; skræmmer rotterne væk, overmaler skimmelsvampen, og hvad man nu ellers altid gør i engelske lejligheder.

En god uge!

Mine udstoppede fugle synger, rotterne danser på bordet, miraklet er sket: min computer er kommet tilbage fra reperation. Yeeha!

I denne uge fik jeg også tilbage min plånbok fra Riga. Jeg tabte den på en bar, hvor de flinke letter sörgede for at den tilbage - med alt intakt. Min tiltro til det gamle öst er puldselig steget markant.

Så penge, VISA og computeren er tilbage. Nu begynder det at ligne noget. Lesson learned: Man skal ikke have alle pengene og kortene i baglommen + det kan betale sig at väre den lede kunde som kräver aktion fra computerservicefolk.

Her er soundtracket til mine private fest på Pohjoinen Rautatiekatu: Justice og D.A.N.C.E

Over halvvejs...og på vej mod London

I dag er den 12. november, så jeg er over halvvejs i mit ophold i Finland. Det er begyndt at sne på daglig basis, dagene er ved at blive virkelig korte og jeg går i sauna så meget som muligt.

Samtidig er jeg begyndt at tänke lidt over specialet og London. Om halvanden uge finder Emelie og jeg en ny adresse i London - og så skal jeg have afslutninger etc. og sige 'vi ses på facebook' til en hel masse.

Det er måske at tage det lidt i forskud. Hverdagen har i hvert fald etableret sig i Helsinki. Jeg har nästen vännet mig til ikke at have computer, nu hvor den har väret til reperation i seks uger (!). "#¤%&¤%&"%! Köb ikke Medion computere for dit eget mentale helbred...

The Hoff i Berlin

Lige inden jeg tager til Talinn, må jeg vise manden der befriede östeuropa fra kommunismen. Reagan, Thatcher, Gorbatchov, Uffe Ellemand? Nä, ifölge David "Mitch" Hasselhoff var det selvfölgelig David Hasselhoff, der reddede verden fra kommunismen. Det er vel ikke for ingenting, at det var präcis The Hoff, der på dagen for murens fald blev hejst op i en mast for at synge 'I been looking for freedom' for de glade masser?

Efter 60 års kulturel ensretning kunne Östtyskerne endelig tage del i Vestens herligheder - og vi sender David Hasselhoff!!! For at sikre maksimal synlighed har The Hoff taget blinkende bikerjakke og klaviaturslips på. Jeg bliver bare nödt til at vise den glade genforening, som vi sikkert har glemt den. Kvaliteten er ganske dårlig, men det var jo også en spontan ide på dagen, der ändrede verden.