Fremtidig adresse: Chelsea/Pimlico

En god nyhed kommer sjældent alene. Efter at computeren og mit VISA-kort kom hjem. Fik Emelie og jeg også lejlighed i London. Sidste gang jeg var der bød vi ind på en lejlighed i nærheden af Sloane Square. For det første er det en rigtig lejlighed med eget bad og køkken. Futonen i stuen har en eller anden mystisk sammenhæng med arkitekten Norman Foster, hvilket selvfølgelig lejligheden for mig. Problemet var bare at en amerikaner kom før os. Rrrrrrrr. Men i weekenden fandt vi ud af at amerikaneren var hoppet fra. Yessss. Måske har Emelie hældt ham i Themsen...

I hvert fald, nu tager jeg til London på onsdag til vores nye lejlighed; skræmmer rotterne væk, overmaler skimmelsvampen, og hvad man nu ellers altid gør i engelske lejligheder.

En god uge!

Mine udstoppede fugle synger, rotterne danser på bordet, miraklet er sket: min computer er kommet tilbage fra reperation. Yeeha!

I denne uge fik jeg også tilbage min plånbok fra Riga. Jeg tabte den på en bar, hvor de flinke letter sörgede for at den tilbage - med alt intakt. Min tiltro til det gamle öst er puldselig steget markant.

Så penge, VISA og computeren er tilbage. Nu begynder det at ligne noget. Lesson learned: Man skal ikke have alle pengene og kortene i baglommen + det kan betale sig at väre den lede kunde som kräver aktion fra computerservicefolk.

Her er soundtracket til mine private fest på Pohjoinen Rautatiekatu: Justice og D.A.N.C.E

Over halvvejs...og på vej mod London

I dag er den 12. november, så jeg er over halvvejs i mit ophold i Finland. Det er begyndt at sne på daglig basis, dagene er ved at blive virkelig korte og jeg går i sauna så meget som muligt.

Samtidig er jeg begyndt at tänke lidt over specialet og London. Om halvanden uge finder Emelie og jeg en ny adresse i London - og så skal jeg have afslutninger etc. og sige 'vi ses på facebook' til en hel masse.

Det er måske at tage det lidt i forskud. Hverdagen har i hvert fald etableret sig i Helsinki. Jeg har nästen vännet mig til ikke at have computer, nu hvor den har väret til reperation i seks uger (!). "#¤%&¤%&"%! Köb ikke Medion computere for dit eget mentale helbred...

The Hoff i Berlin

Lige inden jeg tager til Talinn, må jeg vise manden der befriede östeuropa fra kommunismen. Reagan, Thatcher, Gorbatchov, Uffe Ellemand? Nä, ifölge David "Mitch" Hasselhoff var det selvfölgelig David Hasselhoff, der reddede verden fra kommunismen. Det er vel ikke for ingenting, at det var präcis The Hoff, der på dagen for murens fald blev hejst op i en mast for at synge 'I been looking for freedom' for de glade masser?

Efter 60 års kulturel ensretning kunne Östtyskerne endelig tage del i Vestens herligheder - og vi sender David Hasselhoff!!! For at sikre maksimal synlighed har The Hoff taget blinkende bikerjakke og klaviaturslips på. Jeg bliver bare nödt til at vise den glade genforening, som vi sikkert har glemt den. Kvaliteten er ganske dårlig, men det var jo også en spontan ide på dagen, der ändrede verden.

Helsinki-London-Helsinki-Talinn-Riga

Jeg var präcis i London og besöge Emelie og kigge på lejligheder. Det var superfedt, og jeg kan nästen ikke vente med at komme tilbage om tre uger.

Altså, priserne i London er helt i hampen. Jeg så en klam kälderlejlighed rimelig langt fra centrum, som kostede 200 £ - om ugen! Man skal virkelig väre desperat for at hoppe på den, men det lykkes åbenbart at hyre den ud. Til gengäld fandt vi en hyggelig lejlighed i Chelsea til 800 £ om måneden, som lå tät på Sloan Square, Battersea Park og Buckimham Palace. Men selvfölgelig kom en eller anden Michael för os og snuppede. Jeg var så skuffet at jeg nästen kneb en tåre :(

Men London er jo fantastisk. Der er tilgang til alt, der er fuldständig overfyldt overalt, og så er det bare en hyggelig by. Samtidig bliver det også dejligt at flytte sammen med Emelie igen :)

Nu er jeg tilbage i Helsinki, hvilket föles lidt märkeligt. I morgen tidlig skal jeg videre til Talinn og Riga. Yes - nu skal vi se det ägte öst. Selvom ester og letter helst vil komme af med kommunistfortiden, kan det godt väre at vi giver en 'Internationale' ved landgang. Så indtil videre: Alt godt fra Östfronten

-S

Fintop

Det er ingen hemmelighed, at finnerne godt kan lide tung rock. Jeg tror alle har lidt heavy derhjemme. For de poppede findes Mötley Crüe, for dem der trätte af hörelsen findes Craddle of Filth. Et af Finlands mest folkelige bands er Leningrad Cowboys: Elvis-hår i syvende potens og en masse popnumre i heavyforklädning.

De har derfor haft muligheden for at spille på pladsen foran katedralen sammen The Red Army Choir. Altså en finsk pendant til Shu-bi-dua. Herunder kan du se deres seneste single, 'You're my heart, you're my soul'. Den har alt hvad en god animeret heavy video skal have som afsavede hoveder og masser af lidelse.



Og her er så originalen med Modern Talking. Vi er i anden kategori. Her er også guitar, tromme og keyboards men et eller andet er anderledes. Måske er der bare en forskel på popkultur i Tyskland og Finland, eller også er det fordi Frank Arnesen spiller guitar.

Organiser!

Luftguitar, konelöft, heavykaraoke, masseråberi, mobilkasteri er alle blevet sat i system i Finland. Det er ligesom om at alle dårlige vaner med tiden bliver institutionaliseret af finnerne efter devisen: "spontan sjov = fedt, organiseret spas = endnu federe". Nedenunder har jeg fundet verdensmesterskabet i luftguitar, som blev vundet af en rund japaner med tigertröje.



Al organiseringen kan godt virke lidt voldsom, men de får faktisk ting til at ske, og du får hele tiden invitationer til det ene arrangement efter det näste.